Sidste dag på luftmadras

Så kom dagen, hvor sidste hold håndværkere rykkede ind på 1.salen i vores hus. Forhåbentlig er de færdige med vores gulve på fredag, sådan som det er planlagt. I alt fald har vi bedt Poul om at komme med flyttelæsset fredag eftermiddag. Det er hårdt tiltrængt.

Lige nu er familien i sommerhus. Drengene har i næsten fire uger været kastet rund hos familie, venner og i forskellige sommerhuse. De har ikke haft et sted hvor de kan har kunne lukke døren og være sig selv. Det har vi sådanset heller ikke. De har ikke haft deres legetøj – eller adgang til Netflix kontoen. Bare et telt i haven med lidt LEGO. Og en fodbold. Og vi forventer bare de er englebørn. Jeg kan godt forstå at de har mere lyst til at råbe røv og sparke til deres bror, når han kommer for tæt på, fremfor at finde overskuddet frem, hjælpe med togbanen og give en krammer.

For os forældre virker det også mere overskueligt at sende børnene en tur på luftmadrassen til de er blevet gode igen, frem for at hjælpe med togbanen.

Men forhåbentlig så begynder det at lysne når nu Poul har været med sin lastbil og alle vores ting.