Samhørighed

Det skal ikke være nogen hemlighed at jeg har haft det – og stadig har det- virkelig svært ved at skulle flytte fra Frederiksberg. Udover at vi havde en hverdag der fungerede perfekt, så er der bare en energi i storbyen som jeg savner vanvittig meget.

Min mand har dog lidt været af den opfattelse at, hvis vi bliver ved at snakke om det og alt det gode der var, ja så falder vi jo nok aldrig til i Roskilde. Så han har ikke ville snakke om det. Det har faktisk været det værreste af det hele. Jeg har været så sindssygt bange for, at vi midt i alt det her kaos ville glide fra hinanden, fordi vi ikke kunne tale med hinanden om det indre kaos som vi begge går igennem. Men det har vi fået sat ord på, og det har været en lettelse.

Vi er begge to enige om at huset er helt fantastisk og at vi nok aldrig nogensinde kommer til at bo smukkere. Vi syntes begge at vores soveværelse er noget af det fedeste. Vi er også enige om at uanset om vi fraflytter om to år eller om 30 år, ja så er der nogen ting som vi kommer til at savne. Og det er jo et meget godt udgangspunkt. Trods alt.