For og imod

Når nu jeg indtil videre bare har lydt som en sur gammel mand i forbindelse med vores flytning, hvorfor har vi så overhovedet valgt at flytte fra vores lejlighed og fra Frederiksberg?

Ret tidligt i vores forhold faldt vi for vores lejlighed – en stor 4-værelset sag, med en stort badeværelse og et dejligt spisekøkken. Og ret hurtigt efter vi havde fået vores første barn var vi også enige om, at vi gerne ville have tre børn. Allerede efter vores 2. barn stod det også klart at vi på et tidspunkt ville vokse ud af vores lejlighed – og at vi nok boede der på lånt tid.

Vi forsøgte at købe loftetagen og ville så have bygget den sammen med vores eksisterende lejlighed. Desværre blev det projekt skudt til hjørne af vores ejerforeningen. På det tidspunkt begyndte vi at lede efter et alternativ til vores lejlighed.

Vores krav var egentlig ret simple; et værelse til hver af drengene og et soveværelse til os. Derudover ville manden min også gerne have noget græs som vi kunne sende drengene ud på – ergo måtte første prioriteten være et hus.

På Frederiksberg er der ca. 1000 villaer. Hvor mange af dem der er flere families huse ved jeg ikke – men mit gæt er, at det ikke er under 25%. Da man typisk ejer en villa i 15 år betyder det at der i snit udbydes 50 villaer om året på Frederiksberg. Hvis statistikken også gælder Frederiksberg. I skrivende stund er der 20 villaer til salg på Frederiksberg – 12 af dem koster under under 10 mio kr. Den billigste koster 6.5 mio kr.- for 121 kvm.

Konklusionen blev derfor ret hurtigt at et hus på Frederiksberg med et værelse til hver ikke var inden for rækkevidde.

Så var der måske muligheder i Valby-  eller Vanløse – men det var jo alligevel ikke Frederiksberg så hvilke andre muligheder var der, hvis vi ikke kunne få det vi helst ville? Hellerup – fantastisk område – men hvad skulke vi der når vi ingen relationer havde? Roskilde ville være oplagt med to sæt bedste forældre, gode transport muligheder til København, og en god selvstændig bymidte. Faktisk det der ville være så fornuftigt at det gør ondt.

Når nu Roskilde er så oplagt, hvorfor jubler vi så ikke bare? Det gør vi ikke fordi vi dybestset og hånden på hjerter ikke var klar til at flytte fra byen. Men da ældste barnet skal starte i skole efter sommerferien var det vigtigt for os at vores geografiske placering var på plads inden, således at et skoleskifte kunne undgås. Og så var det perfekte hus der jo.

Derudover havde vi på Frederiksberg en hverdag der fungerede perfekt; indkøbsmuligheder tæt på, kammerater i opgangen, og 20-25minutters transporttid på arbejdet til os hver. Manden min kommer nu til at have nogenlunde samme transporttid, mens min transporttid nok nærmere kommer til at ligge på 1 time og 15 min – hver vej.

Vi har elsket at bruge byen, om det har være cafebesøge, koncerter på Vega eller bare besøg i byens parker – der syntes jeg udbuddet i Roskilde stadig halter.

Endelig så mangler jeg pulsen som der er i København. Det er måden lala Berlin tørklæderne bindes på, det er avokadomadder, det er bikram yoga, og børnedistortion – og bare den følelse det er at bo i vores smukke hovedstad. Og så tænker og syntes jeg at tempoet i Roskilde er lavere – på godt og på ondt.

Det prøver vi at lære at leve med de næste år…